Australsk fodbold: Fodbold for de vilde

Af LOTTE JAHNSEN

Et af de mest livlige boldspil i verden dyrkes af både bankmænd, studerende, håndværkere, familiefædre og singler.

En høj, bredskuldret mand med tatovering på overarmen kaster sig bagfra over en intetanende lyshåret mand og vælter ham ned på jorden. Mens de to triller rundt, hænger en tredje mand halvvejs oppe på ryggen af en fjerde, samtidig med at en femte næsten flår T-shirten af en sjette, og slår ham over hånden.
Ovenstående er ikke en scene fra et gammeldags værtshusslagsmål; mændene er faktisk normalt pæne og ordentlige mennesker.
Bankmænd, studerende og håndværkere. Familiefædre og singler. Og sædvanligvis gode venner og kammerater.
Men flere gange om ugen mødes de og dyrker deres passion i fællesskab; australsk fodbold. Et af de mest livlige og spektakulære boldspil i verden.
Denne lune sommeraften løber 16 mænd rundt på en langhåret græsplæne i Utterslev Mose, hvor kløverblomster og mælkebøtter vidner om, at det er lang tid siden, en græsslåmaskine har trimmet banen. De 16 er landsholdsspillere, der mødes til en af de få træningssamlinger.
Kort forinden kom spillerne cyklende en for en og smed deres cykler i græsset ved siden af det aldrende bænkebord, der i dagens anledning udgør trænerbænk, tilskuerpladser og hvileplads.
Midt på græsplænen blev arbejdsbukser og bankmandbukser med pressefolder skiftet ud med stramme shorts, mens de veltrænede overkroppe blev dækket af tætsiddende T-shirts. Et par strømper og almindelige fodboldstøvler på fødderne, og så er en australsk fodboldspiller klar til kamp. Hvor spillerne i amerikansk fodbold bygger et mindre Fort Knox på deres overkroppe for at beskytte sig, er en tandbeskytter det eneste sikkerhedsudstyr, australske fodboldspillere kan finde på at bruge.
»Vi er ikke så pibede, og samtidig gør alt det udstyr, at man bliver langsom. Det er umuligt at kombinere med det hurtige spil, australsk fodbold er,« siger Mark Scotland, der er formand for Danish Australian Football League (DAFL), og som i øvrigt selv kommer fra Australien. Han har været en del af sporten i det meste af de 14 år, den har eksisteret i Danmark. Han spiller ikke selv længere, men følger klubholdene og landsholdet på tæt hold, når tiden tillader det. Det gør den denne aften, hvor han sidder på bænkebordet og kigger på træningen.
Spillerne løber rundt på plænen og slår bolden til hinanden med en knyttet hånd. Når de spiller kamp, er plænen skiftet ud med en oval bane, som er omkring dobbelt så stort som en fodboldbane. Bolden er oval og må enten slås eller sparkes rundt på banen. Holdene scorer ved at sende bolden gennem stolperne, der er placeret for hver ende af banen, og når spillet er i gang, er stort set alle tacklinger og al form for obstruction tilladt, når det blot foregår over knæet og under skulderhøjde.
Den danske anfører Erik Krolmark råber og opildner sine medspillere.

Den mest scorende spiller

Erik Krolmark er 29 år og arbejder til hverdag som account manager hos Dell Computers. Han har spillet australsk fodbold siden 1997 og har været på landsholdet i samme periode. I denne sæson er han den mest scorende spiller i Danmark.
Han kan lide spillet, fordi det er en hurtig kontaktsport, hvor der ikke bliver pebet, hvis man får en hård tackling.
»I fodbold ligger spillerne jo næsten mere ned og ømmer sig, end de spiller. Her går spillet bare videre, og der er ikke andet at gøre end at rejse sig og spille videre. Det kan jeg godt lide.«
Samtidig er australsk fodbold, ifølge Erik Krolmark, en social gentlemansport, hvor man efter en kamp snakker og hygger sig med de modstandere, som man lige har slået over hænderne, smidt gennem luften eller hevet i trøjen.
Meget modsat den mentalitet, han gennem 25 år har kendt som håndboldspiller:

En del af spillet

»Spillerne skændes, skaber sig og brokker sig hele tiden på et dansk håndboldhold, og de kan sagtens fortsætte skænderierne, efter kampen er slut. Det er ikke til at holde ud at høre på. Her kan vi hive og flå i hinanden, men alle ved, at det er en del af spillet, og bagefter er vi lige gode venner alligevel,« siger han og han snupper en tår vand, mens holdkammeraterne træner tacklinger. Fra to rækker løber de mod hinanden, når de mødes tager den ene livtag på den anden og slynger ham gennem luften, mens resten kigger på, griner og kommenterer kraftudgydelserne.
I Australien er spillet den mest populære sportsgren med en landsdækkende professionel liga med høje tilskuertal og godt betalte spillere. I Danmark spiller blot 250 voksne og 100 børn australsk fodbold, men trods det lave antal er det danske landshold blandt de fire bedste i verden. Den første danske bold blev slået og sparket i 1989 i Fælledparken, da en australier gennem en lille annonce i Amagerposten havde fået lokket en lille håndfuld nysgerrige københavnere til at mødes under et stort træ for at prøve sportsgrenen af.
Kim Madsen var en af de spillere, der tilbage i 1989 så annoncen og mødte op til det første træningstræf.
»Jeg blev nysgerrig. Jeg havde før det spillet både fodbold og rugby og derfor ville jeg gerne være med til en ny sport i samme stil,« husker han.
Det var kærlighed ved første tackling.

Rutineret landsholdsspiller

Kim Madsen, der til hverdag er lagerarbejder, har spillet australsk fodbold lige siden og er i dag en af de mest rutinerede landsholdsspillere.
»Australsk fodbold er helt fantastisk, fordi det er en konditionskrævende kontaktsport, hvor man virkelig må gå til den. Det meste er tilladt, og det er fedt at få lov til at være så fysisk. Samtidig er det en meget social sport, hvor vi har det smaddersjovt,« siger han.
Hvordan spillerne selv oplever spillet er banelængder fra de fordommene, som de hører mange af, når de fortæller venner og bekendte om deres sportsgren:

Klare regler

»Folk tror, vi hopper på hinandens hoveder og smadrer hinanden, men det er faktisk en meget lidt voldelig sport. Der er klare regler for, hvad man må, og hvis man bryder reglerne, er der strenge straffe i form af lange karantæner. Derfor ser vi faktisk ingen voldelige episoder, og der er desuden meget få skader,« siger Erik Krolmark.
Han er en af succeshistorierne for australsk fodbold i Danmark. Efter få år i sporten kom han på et års studie- og fodboldophold i Australien, som DAFL hjalp med at finansiere. Et ophold, der var med til at gøre ham til en af landets bedste og til et forbillede for såvel unge som voksne danske spillere.
Hvert år får en dansk spiller med DAFLs hjælp mulighed for at komme til Australien på et års studieophold. Målet er at gøre spillerene bedre og endnu mere engagerede i spillet.
»Vi håber, det giver dem lyst til at blive trænere og dermed få endnu flere til at elske spillet,« siger Mark Scotland.
Spillerne kommer svedende tilbage til bænkebordet. Efter halvanden times træning, løb og hårde tacklinger giver træner Stuart Wynn sine landsholdsspillere fri, og de kan nu komme i gang med det, australsk fodbold ligeså meget handler om; en enkelt øl i den nedadgående aftensol og masser af snak og hygge.